Reprimande

(Billedet er en joke, okay? Reality-drama og alt det der.)

Først og fremmest vil jeg lige sige, at jeg vælger at tro på, at jeg er nødt til at skrive dette indlæg, fordi I er sådan nogle søde læsere, der altid har min ryg, og ikke fordi I er en bunke drama queens. 😉

Sagen er den, at jeg åbenbart ikke er så snu, som jeg har troet, når jeg har skrevet personlige indlæg, der vedrører mennesker i mit liv. I hvert fald er der nu meldt tilbage, at nogle af mine læsere har følt trang til at blande sig lidt i de relationer. Hvordan disse læsere har fundet ud af, hvilke mennesker der er tale om, når nu den type indlæg altid er navnløse, ved jeg ikke. Om der er tale om nogen, der kender mig personligt, eller de bare er internetsnoopers på et helt nyt niveau, kan jeg ikke udtale mig om, men det er selvfølgelig ikke okay at mennesker, jeg holder af, skal udsættes for den slags, fordi jeg har valgt at smide mit liv på internettet. Det er mit valg, ikke deres.

Derudover er det vigtigt at huske på, at denne type indlæg for det første kun er min side af historien, og for det andet er øjebliksbilleder dannet ud af momentær vrede eller frustration. Det er ikke et realistisk billede af mine forhold eller mit liv generelt.

Af samme årsag bliver jeg fra nu af nødt til at være lidt mere påpasselig med, hvad jeg skriver om. Når jeg skriver om alt og intet herinde, forventer jeg naturligvis en vis mængde respons, men den respons bør altid rettes mod mig og ingen andre steder.

Som update på min følelseskrise kan jeg sige, at der er lagt låg på, men der er mange ting, der skal tygges på og tænkes over, før jeg rammer et sted, jeg kan være tilfreds med.

Jeg håber, I modtager dette indlæg med forståelse. Jeg er ikke meget for selvcensur, men i dette tilfælde har jeg ikke rigtigt noget valg.

Møs på jer. 🙂

Kommentarer (9)

  • på min blog skriver jeg kun ting om mig selv og andre som jeg kan tåle at høre om igen for jeg ved min familie og venner og bekendte læser med 🙂

    men ja man skal nok tænke over hvad man ligge på sin blog 🙂

  • Der er altid nogen, der skal ødelœgge det for os andre -_-
    Jeg tœnker også altid over, at hele verden kan lœse med, og at jeg både har tidligere lœrere (O.o) og store dele af min familie, der lœser med (og potentialt en masse andre, jeg kender mere eller mindre), og vœlger mine tilsvininger og afsløringer med omhu (som samtlige spaniolere f.eks. ^-^ ). Men det har ellers også vœret mit indtryk, at der ikke 'var noget at komme efter' på den konto ved dig. Men åbenbart ikke O.o Du er blevet stalket O.o

    PS, jeg er en sød lœser der har din ryg <3 ^-^

  • Jeg skriver meget sjældent noget om folk på min blog, som jeg ikke allerede har sagt til deres ansigt. Men jeg er samtidig sympatisk over for, at det må være noget ubehageligt at blive kontaktet af mine læsere, fordi de har en mening om situationen grundet et enkelt indlæg, de har læst herinde.

  • Præcis samme indtryk, jeg har været under. Jeg er også stadig lidt uforstående over for, at det er sket (åbenbart adskillige gange endda), for jeg synes jo, jeg værner ret meget om folks anonymitet i de meget personlige indlæg. Jeg har simpelthen ingen idé om, hvordan nogen kan have regnet ud, hvem de forskellige indlæg omhandler, med mindre de decideret kender mig og har hørt om situationen fra mig. Og det betyder, der er et råddent æble i vennekredsen, og det kan jeg slet ikke overskue at tænke på…

  • Åh det var da noget ubehageligt noget. Forstår dig fuldt ud med selvcensur! Og det var da godt at der er lagt lidt låg på den dersens følelseskrise! x

  • Hvor har man altså lidt for lidt indhold i sit liv, hvis man har trang til at gøre sådan noget. Virkelig kedeligt at høre om! 🙁

  • Hvor er det altså ærgerligt, at folk ikke bare kan passe deres egne ting, istedet for at blande sig i andres. Men når det så er sagt, så synes jeg altså virkelig, det er ret godt klaret, at nogle af dine læsere, har kunne finde ud af, hvem du snakker om. Jeg synes i hvert fald, at du er rigtig god til at holde folk anonyme 🙂

Der er lukket for kommentarer.