90-års fødselsdagen

Jeg mente i dag, at jeg var frisk nok til at komme lidt ud. Min mave råber stadig af mig, men lægens gode narko får den til at dæmpe sig lidt. Jeg tog derfor min lille moder under armen og drog mod et par af de lokale genbrugsbutikker.

Første clue om, at det måske var lige optimistisk nok en udflugt, kom, da jeg fik ondt i armene af at bladre jakker, der hang i et to etagers stativ. Så er man ikke shoppeklar. Jeg fik dog hapset et par småting og noget ragelse. Blandt andet et puslespil på 1000 brikker, fordi jeg tilsyneladende mentalt er 90 og har drømt om at pusle løs de sidste par måneder. Nu har jeg så Schönbrunn-brikker til op over begge ører. Wuhu!

Hjemturen var en sløj affære. Vi var på gåben og holdt pitstop i Fakta, hvor jeg måtte bruge vognen som rollator. Måske er jeg i virkeligheden 90, jeg er bare dement og tror, jeg er ung??