SJP, nooooo!!

Jeg elsker Sarah Jessica Parker. Selvfølgelig gør jeg det. Det er et fælt fashion faux pas ikke at sætte pris på kvinden, som hev personlig stil ned på øjenhøjde med den gennemsnitlige amatørfashionista. Hun tager stadig chancer og skubber stadig grænser på den røde løber, hvilket selvfølgelig er et stort plus for os, der savner Carrie Bradshaw på det groveste, for så rumsterer hun et eller andet sted stadig i det perifære.

Men engang imellem træder selv almægtige SJP ved siden af. Som her. Jeg elsker kjolen. Jeg kan godt lide tasken. Jeg kan lære at leve med skoene. Men sammen?! Nej nej. Slet ikke i orden. Jeg er helt okay med mønster-mismatch trenden, men det her er the next level. The crazy ass next level. Havde hun travlt og greb bare fat i tre tilfældige items i sit enorme klædeskab? Er hun blevet blind? Har hun fyret sin stylist? Er det et væddemål? En eller anden vær sød at forklare mig, hvad der foregår…

Kommentarer (3)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.