Lagersalgsbriefing.

Om kopkagers værdi…

I går aftes fik jeg en sød pige på besøg, og da jeg alligevel befandt mig inde omkring Nørreport på grund af lagersalg, besluttede jeg, at det også skulle være dagen, hvor jeg smagte de sagnomspundne cup cakes fra Agnes. På trods af min utroligt høje status som modeblogger, er det nemlig endnu ikke lykkedes mig at blive inviteret til et event med kopkage-servering. Jeg tror måske, det har noget at gøre med, at jeg ikke er isblond, tynd og blackster og dermed ikke rangerer blandt Danmarks topstilikoner.

Jeg har lært, det er vigtigt kun at bestille én slags, når man prøver sådan noget første gang, så man ikke risikerer, at veninden vælger gudekagen, og man selv sidder tilbage med en nitte, så jeg med valgte med megen møje og besvær den slags jeg ville have. (Hvorfor har I sådan nogle mærkelige cupcakes, Agnes? Nej, ved den søde grød skal min kage da ikke smage af kaffe eller gulerod, den skal være et sukkerkoma waiting to happen!) Jeg endte med kage på mørk chokolade og creme på ditto i hvid.

Da jeg skulle betale, gik der imidlertid momentant jydemor i mig, og jeg var lige ved at skrige ind i hovedet på den stakkels ekspeditrice: “72 kroner?? For TO cup cakes?! Ved du godt, hvor mange cup cakes, jeg kunne bage selv for den pris??” Men før jeg gik i gang med kalkulere kiloprisen på Miriam’s Cheap & Chic Cup Cakes (inklusiv forpulet fedtafgift på Lurpak), kom jeg i tanke om, at Agnes-medarbejdere vist i forvejen har det lidt stramt med vrede mennesker og pengeproblemer, så jeg holdt pænt min mund, og nøjedes med at mumle lidt vredt inde i mit hoved.

Og nu kommer overraskelsesmomentet så. For som jeg gik der og svingede med min Agnes-pose og følte mig enormt overskudsagtig, á la de der mennesker, der får fisk til at spise deres fødder eller tager på Noma og spiser 10 gram gran med en slat røget tang ovenpå til 1000 kroner, var jeg helt enormt sikker på, at jeg skulle hjem og flå kopkage-konceptet fra hinanden, som var det halvfemserne, og jeg lige havde prøvet fondue for første gang.

Realiteten er bare, at cup cakes smager virkelig godt. Ja, jeg kunne stensikkert lave dem billigere selv, jeg tror bare, det er de færreste mennesker, der kan spise mere end én i døgnet (sukkerkoma achieved!), så med mindre der var en special occasion at servere dem allesammen til, inden de blev tørre og træls, så mener jeg faktisk, at de 36 kroner stykket er godt givet ud… Who knew?

   

14 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lagersalgsbriefing.