Healing time

Jeg fik en del spøjse blikke, da jeg tidligt på eftermiddagen satte kursen mod SuperBest. Måske kunne folk se, at jeg havde mord i øjnene – selvom det nok er mere sandsynligt, at de gloede, fordi selv samme øjne var knaldrøde og hævede, som havde jeg tiltrukket mig tre x fåresyge. Gråd er sundt for sjælen, men ikke så meget for forfængeligheden.

Ovenstående er, hvad jeg kom hjem med, og om lidt vil jeg gå i køkkenet og transformere det til et festmåltid af dimensioner. Skæbnens ironi vil nemlig, at jeg har en aftale i aften med en af mine tætteste piger, og der er helt ærligt ikke meget en mand kan gøre, der ikke kan fjernes igen med en flaske rødvin og en gang jeg-er-sød-og-dejlig-det-er-ham-der-er-en-idiot-ja-det-er-så. 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.