At Laaaaaast, my Love Has Come Along

Helt tilbage i august sidste år startede jeg jagten på det perfekte herreur, fordi ham den lange havde glemt sit uovertrufne Burberry-ur hjemme hos mig, og jeg var blevet lidt småforelsket i det. (Ja, samme gut som glemte Tissot her for ikke så længe siden. Hey, hvorfor er det, du går med dyre ure, hvis du alligevel bare tager dem af?) Det lykkedes mig aldrig at komme mig over den der første urkærlighed (høhø, get it?), så derfor har jeg aldrig fået købt mit helt eget businessman-ur.

Og det har så netop vist sig at være en ganske klog beslutning. Da Tissot blev afhentet i går aftes, var der nemlig en afløser med. En afløser, som var ingen ringere end mit oprindelige Burberry-crush, som den kære drengemand simpelthen har valgt at forære mig, fordi han kender til mit slet skjulte obsession over det og alligevel selv kun bærer Tissot nu! Så nu er jeg altså den heldige ejer af ovenstående boyfriend-ur uden overhovedet at skulle bøvle med en boyfriend. Slap af for en omgang win-win! 😀 You like?

P.S.: Jeg skal beklage den lidet charmerende ridse i min arm. Frank og jeg havde en nat, hvor vi var en anelse uenige om, hvornår det er min pligt at være vågen og underholde ham…

Kommentarer (3)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.