Deborah Lippmann = kærlighed

Jeg er jo Bridget Jones #51

Jeg nåede lige omkring halvanden times søvn efter dette mesterværk af en video, så kunne jeg ikke længere ignorere min telefon, der ringede for tredje gang. I den anden ende var min søde, lille niece, som gerne ville på besøg, mens hendes mor tømte et lagersalg på Østerbro for børnetøj. Tømmermændene skreg: “Sig nej! Sig NEEEEEJ!”, så jeg spurgte pænt Therese, om jeg lige kunne få lov til at tale med hendes mor, men fik svaret: “Nej, hun kører lige bil.”

Og fordi jeg er svag og ikke kan nægte en lille pige at være sammen med sit store idol (læs: mig), kom det dermed i stand, at jeg ti minutter senere påbegyndte et par timer fyldt med neglelak, Aladdin og et brændende ønske om pomfritter…

   

5 kommentarer

  • Tak! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Haha, ja, han blev træt af at høre mig ævle. 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare så fedt at følge din blog – du siger jo bare lige hvad jeg tænker. Du er helt vildt god til at forklare tingene og tit tænker jeg “ja, det kunne lige nøjagtig have været mig :D”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er bare så fedt at følge din blog – du siger jo bare lige hvad jeg tænker. Du er helt vildt god til at forklare tingene og tit tænker jeg “ja, det kunne lige nøjagtig have været mig :D”

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hvor er det altså en genial video! Jeg håber virkelig, at du fik det lidt bedre senere på dagen – ellers må det have været ret hårdt 😉
    Forresten elsker jeg, at man omkring slutningen kan se Frank åbne døren bag dig 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Deborah Lippmann = kærlighed