Tissot, tak.

Ham den lange har glemt sit ur her. Det er sådan et rigtigt herreur. Det er ca. en million gange for stort til mit håndled, og jeg har en snigende fornemmelse af, at det har kostet en mindre formue. Jeg er lidt forelsket i det. Hvis jeg nu spurgte, om jeg måtte låne det, så var det nok – med min ellers fantastisk bedårende klodsethed in mente – blevet et rungende nej, så det har jeg ikke gjort. Spurgt altså.

Kommentarer (6)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.