Et tip og lidt snak

Den danske modeblogpris: Fedt eller fusk? (Mest det sidste…)

Argh, ffs! You snooze, you lose. Jeg vil gerne lige pointere, at jeg allerede i sidste indlæg nævnte, at dette indlæg var under opsejling, og at jeg derfor er lige så genial som Jeanett og Kia og ikke en efteraber. Godt. Så har vi det på plads. Videre til det egentlige indlæg:

Til dem, der ikke skulle have opdaget det, er nomineringerne til “den danske modeblogpris 2012” blevet offentliggjort. Og det er en virkelig bizar liste. Jeg blev først gjort opmærksom på hele miseren ovre på Miss Jeanetts Facebook side, og der fulgte en lystig diskussion. Let me break it down for you: Modeblogprisen blev oprettet sidste år og er angiveligt en anledning til at fejre de største og de bedste i blogland. Det er bare ikke helt realiteten.

Problemet er, at hvis man kigger på top 10 danske modeblogge på Bloglovin’, så er det kun 4 af dem, der er nomineret. Den suveræne nummer 1, Passions for Fashion, er ingen steder at se på listen. Det er sværvægter Fierce og Fattig, vanvittigt indflydelsesrige Vilde Kaniner eller en ordentlig slat andre kvalitetsblogs heller ikke. Til gengæld er der blogge nomineret, som ikke er blevet opdateret i månedvis. Og blogs, der er salgs- og ikke lystbaserede. Og værst af alt er der virkelig mange “venneblogs” på listen.

Jeg har lovet mig selv ikke at nævne navne, men i bunken er der utroligt mange blogs, der er lavet af ansatte blandt de arrangerende/sponsorerende firmaer eller venner deraf, og det er fx suspekt, at nærmest hele Looklab-holdet er på (undtagen Sofies Blog, selvom den er den mest populære i fællesskabet!), hvorimod Bloggers Delight har fortvivlende få på i forhold til deres størrelse og læsertal.

Generelt er der virkelig mange konspirationsteorier dukket op omkring den her pris på utroligt kort tid, og uanset hvor meget eller hvor lidt man gider sætte sig ind i det, så skal der virkelig ikke meget til, før den rådne lugt rammer næseborene.

Det er en jury, der har valgt de nominerede til modeblogprisen, en jury præsenteret med navne og det hele. Det var nok ikke så kløgtigt. Når det kommer til blogs, burde der aldrig være juryer involveret. Og slet ikke juryer, der tydeligvis ikke kan finde ud af at være objektive. Blogs lever KUN i form af deres læsere og bør belønnes efter samme princip. Således er mit synspunkt i hvert fald.

Udover at det hele selvfølgelig lugter af svindel og humbug, (og af et desperat forsøg på at få publicity og tjene penge uden at skulle lægge det ellers krævede arbejde i det,) så bliver jeg også sur over noget andet: Blogland har i forvejen et noget broget ry i Danmark – i hvert fald blandt de uindviede. Hvor bloggere er kæmpestjerner og lever af deres skriblerier i mange andre lande, så har vi stadig et lidt irriterende kaffesøster-image her til lands. Og det er ved grød ikke noget, vi kommer af med ved at opfinde priser og give dem til vores venner. Det udviser ikke just professionalisme, vel?

Jeg vil gerne give shoutout til netop Kia og Jeanett, der har lavet sådan en antimodeblogpris-kampagne med deres egen blogafstemning og det hele. Det er et super fint initiativ, og jeg opfordrer til at støtte det via Facebook her

Jeg undskylder længden på indlægget, men jeg synes faktisk, det er et både interessant og vigtigt emne. That is all. Class dismissed.

   

26 kommentarer

  • Fedt indlæg 😀 haha, jeg er vild med din humor. Kom ind på din side igennem Kias blog og hendes indlæg omkring det. Vil klart læse nogle flere af dine indlæg.

    – RachelCeleste
    http://www.fairtalesbyrachel.blogspot.com

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Super flot skrevet, har selv startet sko virksomhed og ja anvender da min “egen” blog til at få flere hits på google bla. og udbrede kendskabet til hjemmesiden.

    Men du har helt ret i, at bloggers bliver betalt for at skrive til fordel for brands og store virksomheder, for derved at udvande troværdigheden af bloggerne på nettet.

    Noget helt andet er, at det desværre er sådan Google er bygget op, jo flere sider (blogs) der peger på dit side desto bedre,

    //Rune Svenninggaard
    http://www.youshoe.dk

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anne M. Nielsen

    Hvis den nye award blev givet ud fra, hvem der har flest læsere på Bloglovin, så kunne man selvfølgelig godt sige, at vinderen var fundet. Men der er ufattelig mange læsere derude, der ikke bruger Bloglovin' som blogreader… Ellers ville vi ud fra Bloglovin-followers kunne konstatere, at nogle af de største blogs i Danmark kun har 2-3000 læsere – og de har trods alt en hel del flere end det.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Anonym:

    Anonym:

    Vinderen er ikke fundet?

    Nu kan man godt følge rigtig mange blogs på bloglovin – I en afstemning som vores så vil den mest flest followers jo ikke nødvendigvis vinde, da det jo handler om hvilken som er den enkelte læsers favorit? Så som jeg ser det er intet afgjort endnu.. 🙂

    Familien K – Selvfølgelig kommenterer man da på udtalelser, selvom der ikke er noget hold i dem. Det kaldes et modsvar.. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er så rigtigt ! Det er grotesk!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Fedt fedt fedt skrevet! (-: Du har helt ret.
    Hvor er det dejligt, at du bringer det på banen!
    //Ida
    http://justdreeams.blogspot.dk/

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt helt enig og hvor er indlægget godt skrevet 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • OMG jeg er chokeret!!!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er enig med Benedikte, og hvorfor reagerer du Fierce Kia… hvis der ikke var noget hold i hendes udtalelse, ignorerede du den vel bare -det ville jeg da gøre?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Men så er vinderen vel allerede fundet? Bloggen med flest followers og læsere? Hvorfor så overhovedet lave en liste? En resultatliste ville måske være mere hensigsmæssig så?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Det er godt skrevet! Og er faktisk glad for at der også er nogle af de bare lidt mindre bloggere som tager emnet op! Et rigtig flot skrevet indlæg som beskriver situationen godt, helt enig med dig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Enig – men sådan er det da vist med det meste her i det ganske danske!! Hvis du ikke er i 'inner circle' ser du kun rygge 🙂
    Tak for din post – stof til eftertanke 🙂
    KNUS Axx

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Virkelig godt indlaeg – saaa vigtigt!

    Jeg vil desuden slaa et slag for, at en del af det der holder blogs i live er DIALOGEN; dvs ikke kune likes og followers, men ogsaa kommentarer, facebook diskussioner osv. Bare fordi en blog har 1000 likes, betyder det jo ikke at alle laeserne er involverede? Naah, en god diskussion til en anden god gang.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mille Emilie: Jeg er med dig! jeg forstår faktisk slet ikke behovet for en modeblogpris? Om den så er dårlig, uretfærdig eller mere demokratisk – man kan jo sådan set bare kigge på bloglovin' eller læsertal. Slut, prut. Jeg synes faktisk det er en lidt ligegyldig diskussion. Ikke at jeg ikke under bloggere anderkendelse – men den får de jo allerede i rigelige mængder via læserne og deres kommentarer.

    Og så er jeg enig med ig i hvad der gør en god blog – dedikation og oprigtighed!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Godt skrevet, og jeg er fuldstændig enig. Forstår egentlig slet ikke hvorfor der overhovedet skal være en modeblogpris/pris? Dem der læser blogs, om det så er det ene eller andet sted fra eller kategori, jamen de har jo allerede “valgt” hvem der ligger nr. 1, 2 og 3 etc. – så egentlig er det vel også ret unødvendigt, men absolut TYDELIGT at det hele handler om omtale og tjene penge. Hver blog har sin charme, om det så er en modeblog, en skønhedsblog, en interiorblog eller noget helt fjerde.. Jeg kan forelsket mig i alle blogs, så længe man kan føle dedication og oprigtighed – så kan indholdet egentlig være ret så ligegyldigt!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anonym

    Helt enig! Og hvad sker der for de herreblogs, der er nomineret? Creol Brothers er vel strengt taget slet ikke en modeblog??

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • CaradeGata

    Præcis!
    Jeg undrede mig også gevaldigt da jeg så listen! Så meget FUSK og FIDUS!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Kia

    Så derfor hvad, Benedikte,

    Ja, selvfølglig er jeg og Jeanett på den top 35, min blog fierceogfattig.dk har eksisteret i 4år og jeg har virkelige mange followers alle vegne. POINTEN er jo netop at jer læsere allerede har talt mht. hvem som potientielt skulle nomineres og det er det vi er gået ud fra. Så forstår ikke hvor du vil hen?

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • helt enig! 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Helt enig! Blogs i Danmark bliver set på som noget hjemmeskriblerier om hvad folk har til frokost (og synd at inden for kreablogs, der jeg befinder mig, er der meget der gør det desværre). Men bliver provokeret af denne såkaldte modeblogpris da det jo er læserne der bestemmer – lige som da de kårede årets interiør blog i Norge. (der er det også en blog awards med kende der ikke opdaterer sin blog men la os lige ignorerer den nu).
    Godt det er en del der roper op! Respect.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Undskyld det lange indlæg? Du skal sgu da for syv i sytten ikke undskylde! Det er så vigtigt Miriam. Godt du tager emnet op! Og indlægget var ikke for langt – jeg var med hele vejen! KÆMPE THUMBS UP!

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er fuldstændig enig i alt, hvad du skriver!
    Jeg har allerede været inde og stemme på respekt-prisen 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Ps. Jeg synes, det her er virkelig, virkelig fedt!
    Men.. Jeg kan sgu ikke lade være med at skule til, at Kia og Jeanett (som jeg selv følger intenst), er bagmændene bag denne liste, som de selv figurerer på…

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Benedikte

    Åh, Miriam. Hvis jeg kunne stemme på dig, så havde jeg gjort det. De skulle have lavet en mulighed for, at vi læsere kunne indstille bloggere, der ikke er på listen.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Selv tak! De skal ikke sådan tro, at de kan rende om hjørner med os! 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Hahaha jeg er flad af grin over den tekst du har skrevet på billedet!
    Og tusind tak for de mange links og støtten! Godt brølt!

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Et tip og lidt snak