Jeg er jo Bridget Jones #46

1. Jeg er blevet afhængig af et Facebook-spil. Ak, som om Facebook ikke opkræver nok af min tid, og som om mit liv ikke var sørgeligt nok i forvejen… Nu sidder jeg klinet til skærmen i et desperat forsøg på at gætte diverse mere eller mindre kendte sange på under ét sekund. Jojo. Song Pop er det nye sort! 😉

2. Jeg har tabt kampen mod møllene. Køkkenet er nu deres territorium.

3. Jeg har dog ikke helt opgivet, så i fredags var jeg i Matas for at købe mord-midler. Det var meningen, at jeg skulle pakke hele mit køkken ned i dag og så gå amok med håndkøbsgift, men jeg var så smadret efter gårsdagens fødselsdag, at jeg i stedet tog en morfar på 3½ time.

4. Det betyder også, at klokken var over 17, da jeg vågnede, så jeg måtte ty til Fakta for at købe ind til aftensmad… Men nej, Fakta var lukket for ombygning. Jeg måtte pænt cykle hjem i regnen igen.

5. Valget står derfor nu på pizza eller sushi. Hvorfor synes det altid at være de eneste muligheder på Just Eat? Og hvorfor er der nogen, der vil have 89 kr. for at bringe 1½ kilometer ud? Det ville jo være billigere at sende en taxa efter det!

6. Jeg har set mine naboer knalde igen, og jeg begynder at have dem mistænkt for at gøre det med vilje. Helt ærligt. Jeg vil gerne kunne gå ud på min altan uden at få smidt en tissemand i hovedet.

7. Hele internettet reklamerer lige nu for den samme webshop, der praler af at sælge et bestemt par sko til billige(re) penge. Det her bestemte par sko er “the one that got away” under udsalget, men når jeg klikker mig ind på selv samme webshop, er skoene selvfølgelig udsolgt… Reklamerne bliver dog heldigvis ved med at vise det hoverende budskab. O_o

8. I går var der på min Facebook en gut, der kritiserede the Hunger Games. Jeg tog det som en personlig fornærmelse og endte med at give ham en kæmpe skideballe og et længere litteraturforedrag, for tilsyneladende er det min indre teenager, der bestemmer på Facebook. Det forklarer også punkt 1.

9. Jeg er pt ved at prøve at anskaffe mig en symaskine, fordi jeg er så brandtræt af, at det skal være så svært at finde tøj, der passer, bare fordi man har store bryster… Problemet er, at jeg ikke aner en fløjtende fis om symaskiner, og det er drømhamrende frustrerende at have svært ved at shoppe. Det har jeg aldrig prøvet før!

10. Jeg kan heller ikke huske, hvordan man bruger en symaskine, men af en eller anden grund er jeg overbevist om, at det er noget, jeg kan lære mig selv på et par dage… Og det på trods af, at jeg rent faktisk var nødt til at snyde (læs: få hjælp af læreren under vores “eksamen”) for at få mit symaskinekørekort i folkeskolen.

11. Da jeg i går skulle hjem fra Køge, skulle min søster køre mig til toget. Vi kom lidt sent ud af døren, så da vi ankom til stationen, måtte jeg sætte fart på. Den nærmeste klippekortmaskine virkede dog ikke, og jeg havde ikke tid til at løbe hen til den næste, så jeg hoppede på toget og besluttede mig at stige ud på næste station og klippe der. På næste station stoppede toge lige foran en dobbelt-maskine og jeg fór derhen og stak først kortet i den ene og så i den anden maskine. Skete der noget? Nope. “Fuck it,” tænkte jeg og satte kurs mod toget igen, som i samme sekund jeg skulle til at tage det altafgørende skridt ind i det, bippede ondskabsfuldt og lukkede dørene for næsen af mig. Og så havde jeg ellers 20 dejlige minutter på Ølby station i selskab med 15 fulde provinsunger. Wee-hu!

Comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.