Want: Michael Stars Maxi Dress

Jeg er en dårlig kattemor

Scenario: Jeg ligger i min seng, spiser vindruer og ser en tilfældig serie. Pludselig hører jeg en indtrængende, ynkelig brægen komme fra døråbningen. Jeg vender hovedet og møder Franks noget desperate blik. Han vil tydeligvis op til mig, så hvorfor hopper han ikke bare? Som svar på mit spørgsmål (for Frank og jeg kommunikerer mest via telepati i disse dage. Vi er bare that connected,) træder han et par skridt frem, sætter forsigtigt en pote på bunken af tøj, der altid ligger foran min seng, fjerner poten igen, kigger fortvivlet på bunken og sukker.

…Okay, han sukkede måske ikke, men beskeden var alligevel klar: Du roder for meget. Jeg kan ikke hoppe op i sengen til dig, for jeg vil ikke træde på dit vasketøj. I virkeligheden kunne han sagtens hoppe over tøjet, men når din kat begynder at fortælle dig, at du roder for meget, så er det måske på tide at lytte… Eller søge psykolog.

Det her er så meget det mest kattedamede indlæg, jeg har skrevet til dato.

P.S.: Bemærk den enorme bunke tomme kasser i baggrunden på første billede. Ja, jeg internetshopper så meget.

   

7 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Want: Michael Stars Maxi Dress