OL ifølge Miriam

(På billedet ses det nærmeste jeg kommer et olympisk talent: At lave et trekløver med tungen. Ta-dah! …Og ja, jeg er med på, at jeg ser bragende intelligent ud, når jeg gør det! :D)

Jeg har det lidt ambivalent med alt det her OL. Det er ikke så meget det, at det fylder hele tv-programmet – jeg bruger alligevel min computer, når jeg skal se mine serier – det er mere det, at de vælger alle de forkerte ting at sende! Jeg synes, der er så mange vildt fascinerende sportsgrene, som aldrig får opmærksomhed, undtagen ved OL, og alligevel vælger de danske kanaler at fokusere på de samme sporter, som vi bliver spammet med året rundt hvert eneste år. Håndbold, tennis, badminton, bræk.

Jeg vil se små piger danse rundt på et trampolingulv med vimpler! Jeg vil se heste lave mærkelige bevægelser til klassisk musik! Jeg vil se svømmere springe ud fra vipper på højde med rundetårn! Jeg vil se mænd med verdens vildeste overarme svinge rundt i ringe hængt fra loftet, som om det er barnemad!

Heldigvis har DR2 været elskværdige nok til at vise military, hvilket gør mit gamle hestepigehjerte glad. Til dem, der ikke ved det, er det en slags triatlon inden for hestesporten, der består af tre dage med henholdsvis dressur, terrænridning og ridebanespringning. I dag er det sidstedagen, og jeg glæder mig til at se banen, tælle galopspring og holde vejret over tripplebarren, oxeren eller hvad, der nu bliver banens killer.

Er der noget, I godt gider se?

Kommentarer (14)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.