Rehydrering

Jeg har købt ærter. Rigtig, rigtig mange ærter. Lige omkring halvandet kilo, faktisk. (De fleste af dem var dog gratis, da jeg købte dem på Kultorvet, og grønthandleren der er svært begejstret for store bryster. Win.) Og så har jeg købt nektariner og jordbær og blommer. Og citroner til mit citronvand. Og agurk til mit agurkevand. Og det har jeg gjort, fordi jeg virkelig ikke er skabt til den her varme og som følge deraf sveder lige omkring en liter vand ud af kroppen hver time.

Nu er det selvfølgelig ikke, fordi jeg umiddelbart har noget imod at tabe mig 24 kilo i døgnet, det er bare noget med, at man dør på et tidspunkt… Og det skulle vist ikke være så fedt. Derfor har jeg gjort mit allerypperste for at forsøge at rehydrere på en sund måde.

(Ikke at jeg ikke også har købt is. Det har jeg selvfølgelig. Min alleryndlingsis, som endda er sund! … Sådan realtivt. Altså, i hvert fald hvis man sammenligner med mange andre typer is, og det er jo også noget. Ikke?Men mere om den en anden dag.)

Kommentarer (4)

  • Hej Katrine. Jeg går ind for, at man kun følger blogs, man oprigtigt kan lide, så hvis du har det sådan, skal du være velkommen til at blive fast læser her. Jeg skal selvfølgelig nok kigge forbi din blog, men jeg bliver ikke fast læser hos nogen bare for at få en fast læser retur. 🙂

  • Haha, sådan en har jeg også, men det er nu brysterne, der plejer at få mest opmærksomhed. Men hvorfor ikke? Der må da være nogle grønthandlere derude, der er røv-mænd! 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.