Lorte Lørdag

Jeg er jo Bridget Jones #29

Jeg orker slet ikke at pille de værste ting fra i går ud, så nu får I bare dagen fra ende til anden:

Kl. 5.15. Jeg er endnu ikke faldet i søvn, selvom det har været lørdag en god portion timer efterhånden.

Kl. 6.15. Jeg er sover stadig ikke. Det er ved at blive lyst, hvilket bestemt ikke hjælper på sagen.

Kl. 7.15. Frank beslutter sig for, at dagen er startet og hopper frejdigt op i sengen til mig (hvor jeg ligger med puden over hovedet) og skubber til mig med snuden, mens hans ytrer de mest ynkelige kattelyde i verdenshistorien. (Faste læsere vil vide, at Frank ikke miaver, men snarere bræger.)

Kl. 13.45. Vågner med et sæt og når at gå i panik over alt det jeg skal nå, inden jeg skal i biffen senere. Glæder mig som et lille barn. (Igen vil faste læsere vide, hvor længe jeg har haft teenagecrush på the Hunger Games.)

Kl. 14.00. Støvsuger. Min nye støvsuger tager ALT, inklusiv det meste af Franks mad og hans hale. Nu indehaver af meget vred kat.

Kl. 15.00 Prøver desperat at få det sidste skrigpink støv væk fra fliser, vask osv. efter første forsøg med Color Bug. Lykkes på ingen måde.

Kl.15.30. Vander blomster. Opdager til min skræk at min fine, nye forårsblomst, som jeg vel at mærke lige har lært at holde i live, er blevet ramt af en hel hær af bladlus. (Se billede.) Jeg troede virkelig ikke, bladlus var så store. Det er ret klammo, faktisk.

Kl.15.45. Jeg har vasketid kl 16 og sorterer derfor tøj i vild panik. Jeg kan kun nå to vaske, hvad er vigtigst?!

Kl. 16.00. Står i vaskekælderen. Idioten før mig har stadig fem minutter tilbage på hver maskine. Tromler uendeligt utålmodigt mine fingre på låget af den ene maskine i alle 300 sekunder.

Kl.16.07. Tilbage i lejligheden. Ubesvaret opkald fra min moviebuddy. “Nu det hedder, jeg har fuldstændigt glemt, at jeg skulle noget meget, meget vigtigt i aften, så vi må lige gøre det en anden dag, ikke?” Klart. Pludselig ikke så travlt længere.

Kl. 16.12. Opdager, at den allervigtigste bunke tøj, der skulle vaskes, stadig ligger på badeværelset. Fårk.

Kl. 16.14. Kører i Netto. Ærter og jordbær er det eneste, der kan rette op på sådan en lortedag.

Kl. 16.20. Netto har ikke flere jordbær. Men jeg fik den sidste pose ærter. Ha!

Kl. 16.30. Kører forbi døgnboksen på hjemvejen. Der venter en pakke på mig.

Kl. 16.31. “Stregkoden kan ikke identificeres. Tjek venligst afhentningsstedet igen” Fuckoglort, den skal hentes på posthuset.

Kl. 16.40. I Fakta. De har jordbær, hurra! De har så også ærter til det halve af, hvad Netto tog for dem. Køber en pose til. Og noget is.

Kl. 17.00. Tilbage til vasketøjet. Smider det, der skal tumbles fra maskinerne over i tumbleren. Knækker en negl.

Kl. 17.05. Beslutter mig i min frustration for at blogge om lortedagen.

Kl. 17.06. Opdager, at mit internet er nede.

Kl. 17.07. Nej vent, nu virker det!

Kl. 17.08. Ligemeget, det er i stykker igen.

Kl.17.09. Wuhu, virker!

Kl. 17.10. …Ikke.

(Osv, osv.)

Kl. 19.02. Indlæg postet! Succes! Det tog også kun to solide timer.

Kl. 19.03. Opdager, at intet godt er i fjernsynet resten af aftenen. Beslutter mig for at finde en film at se.

Kl. 19.05 Kommer i tanke om, at jeg jo ikke kan finde en film på nettet, da mit net stadig driller.

Kl. 19.15. Beslutter mig for at se Notting Hill. Der er ikke noget, der er så skidt, at Notting Hill ikke kan fixe det.

Kl. 19.16. Åbner Notting Hill coveret. Det er tomt. Har ingen anelse om, hvor dvd’en er.

Kl. 19.20. Vælger et par andre film i samme genre. Sætter mig ud i badekarret med mine ærter og mine jordbær.

(Bliver meget, meget rynket)

Kl. 22.30. Står op. Vil løfte computeren tilbage ind i stuen, men den får på en eller anden måde fat i en neglerod på min ene langefinger og rykker den af. (Negleroden, altså. Fingeren får jeg trods alt lov at beholde.) Blod alle steder.

Kl. 22.40. Får blødningen stoppet.

Kl. 22.45. Tager en portion is med ind i stuen, sætter mig i min lænestol med en bog. Bevæger mig ikke ud af stedet, før det er sengetid.

Kl. 3.10. Det har været sengetid længe. Kan sjovt nok overhovedet ikke falde i søvn.

Som sagt: Lorte Lørdag.

   

6 kommentarer

  • Haha, åh, computere må jo nødvendigvis kun være til for at gøre livet surt for os! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Opdagede helt tilfældigt din blog gennem en anden blog – og selvom man ikke må grine af andres ulykke, så sad jeg altså og fnisede lidt… Virkelig fedt indlæg – omend det nok ikke var alle lortene værd for dig;-) (hvis det kan trøste dig, så har min mærkelige computer gjort sig skyldig i, at jeg har måtte skrive denne kommentar hele 4 gange (forfra og forfra og forfra), før jeg kunne poste den…)

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg er ikke alene! Hurra! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tak tak, det er altid noget, at der var nogen, der fik noget godt ud af mine lortedag! 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Jeg kunne altså ikke lade være at grine – det kunne lige så godt have været mig, for er du dog galt hvor kan jeg være uheldig 😀

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • HAHA! Det må man nok kalde en lorte dag! 😉 Men du fik mig altså til at grine op til flere gange. Har onds af dig 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lorte Lørdag