Amerikanofil pt. 2

War Horse



I går så jeg War Horse. Det var hårdt. Puha. Det er meget, meget lang tid siden en film har ramt mig så dybt. Og jeg tror aldrig, jeg har tudet så meget af fiktion før. Faktisk er jeg usikker på, om jeg nogensinde har tudet så meget før, punktum. Var helt hævet i ansigtet og fuldstændig udmattet efterfølgende.

Men det var en fantastisk film. Man følger hesten hele vejen igennem filmen, hvilket er en virkelig interessant vinkel. Filmen foregår nærmest i forskellige etaper, hvor personerne udskiftes fuldstændig, men handlingen forbliver flydende. Selvom der er lavet uendeligt mange krigsfilm, fik denne nogle perspektiver frem, som jeg aldrig har tænkt på før. Som fx hvordan soldaterne overlevede i marken, når de ikke var i kamp. Der er meget mere at komme efter en historien om en hest i krig.

Jeg er en kæmpe dyreelsker og tidigere hestepige, så det kan sagtens være en af grundene til, at filmen ramte mig så hårdt. Jeg har meget, meget svært ved at se dyr lide… Og det hjælper virkelig ikke at sidde og gentage for sig selv, at den stakkels hest jo ikke var kommet til skade i virkeligheden! Wah! Filmen varer lidt over to timer, men den tog mig faktisk 3 timer at se, fordi jeg hele tiden var nødt til at holde pause, da jeg ikke kunne holde spændingen ud. Og lige skulle tørre øjnene og pudse næse og sådan. 😉

Det er en virkelig barsk film, men den er også utroligt smuk. Det er ikke en film, man skal se søndag morgen med tømmermænd, men hvis I på et tidspunkt craver en virkelig imponerende filmoplevelse, så vil jeg klart anbefale War Horse. Men den sidder virkelig i en bagefter… Så er I advaret!

   

5 kommentarer

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Amerikanofil pt. 2