Originalen eller knock-off'en: Cobalt Ankle Boot

Jeg er jo Bridget Jones #22

1. Frank er en dejlig, 11-årig pensionist, som normalt er utroligt behagelig at bo sammen med. Faktisk laver han ikke meget andet end at sove, æde og skide. Men på det seneste er han blevet overbevist om, at jeg underfodrer ham på det groveste (på trods af at der altid er tørfoder i hans skål) og han tilbringer derfor en stor portion af sin tid ude foran køkkendøren, hvor han højlydt udtrykker sin klagen.

2. Denne klagen er ikke, som man kunne forestille sig, en typisk miaven, men derimod en underlig hæs lyd, som bedst kan beskrives som en brægen. En brægen, man MEGET hurtigt bliver træt af.

3. Jeg tog først for et par timer siden make-uppen fra i fredags af.

4. Jeg havde helt sikkert stadig haft den på, hvis ikke min mor kom på besøg.

5. I fredags lavede jeg en meget arrogant udtalelse om RUC & X-Factor uvidende om at der var en X-Factor-seende RUC’er i lokalet.

6. Jeg blev oprigtigt trist, da jeg senere samme aften trådte ind på Hornsleth, og mit bartendercrush ikke var på arbejde. Vræl!

7. Tidligere i dag tog jeg mig selv i at tænke, at min weekend har været alt for kort. Jeg har haft weekend siden i tirsdags. Det skal nok blive knaldgodt, når jeg kommer ud på arbejdsmarkedet!

8. I onsdags brugte jeg to timer på at rette min venindes tyskopgave, og jeg elskede hvert øjeblik af det. Det kan ikke være helt normalt.

9. Mit nye sundhedsflip blev smadret godt og grundigt lørdag morgen, da jeg kl. ca. 6.30 kom hjem og fortærede næsten en hel pizza. Men regler må være suspenderede, når der er alkohol i blodet, ikke??

10. Der er en annonce til højre på min Facebook-side, der prøver at sælge mig fake Louboutin’er, og den driver mig til vanvid. Jeg har anmeldt den til Facebook, men den bliver ved med at dukke op! Grrr!!

11. Jeg får 1300 kr tilbage i varme. Det ville måske være meget godt, bortset fra at jeg betaler 500 kr á conto om måneden, og jeg har nærmest ikke haft min radiatior tændt denne vinter. Måske jeg skulle skære lidt ned på de karbade…

12. Jeg er allerede begyndt at planlægge, hvad de 1300 kr skal bruges på, selvom der (igen) er underskud på min budgetkonto, og de først kommer 1. maj.

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Originalen eller knock-off'en: Cobalt Ankle Boot