Verdens nemmeste pastaret!

Eksamenshelvedet er slut! I hvert fald for denne gang. De sidste fire nætter har jeg siddet oppe til den lyse morgen med bøger og papirer spredt ud over det hele. Og når klokken bliver henad 3, og man ikke har spist noget fornuftigt siden aftensmad, så er man altså sulten. Jeg tyede til denne ret. For smeltet ost er altid hittet kl. lort.

Vi kan lynhurtigt blive enige om, at det ikke er den sundeste ret i verden, men den er altså yummy goodness! Den kan også bruges som sidedish til noget kød og en salat.

Du skal bruge:

Pasta (Jeg brugte halvt almindelig, halvt fuldkorn for at føle mig bare lidt sund)
En dåse hakkede tomater
Revet mozzarella (eller anden yndlingssmelteost)
Salt & peber

Kog pasta til den er al dente. Hæld halvdelen af de hakkede tomater ned i bunden af en ildfast skål. Kyl noget salt og peber oveni.
Hæld halvdelen af pastaen oveni, og ovenpå pastaen fordeles et lag ost. Gentag processen: Resten af tomaterne, salt & peber, resten af pastaen, ost.
Sæt i en forvarmet ovn på 200 grader i ca 25 min, til retten er gennemvarm og osten er blevet gyldenbrun.

Bon appetit! Ikke verdens mest æstetisk smukke ret, men det smager edderbankemig godt!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.