Yesterday’s Hair & Make-up


Jeg ved godt, jeg lovede outfit billeder, men jeg har lige kigget dem igennem, og de er forfærdelige. Det duer virkelig bare ikke med selvudløser, når det er mørkt, og man intet stativ har. Er der nogen, der kan anbefale et godt (læs: billigt) kamerastativ?

I går endte med at blive en af de der absurd lange aftner. Efter vi havde smovset and, risalamande og kage, tog den voksne del af selskabet (dvs dem, der skulle tidligt op dagen efter) hjem og vi andre fandt nogle drikkevarer frem. Omkring kl 2 røg vi på Sommersted, da de lukkede kl 5, røg vi videre på Guldregn, og kl 7.30 blev de få rå, der var tilbage, enige om at tage hjem.

Der er noget helt vildt bizart over at skulle igennem København på den tid af døgnet. Det vrimler med mennesker, som lige har startet dagen, mens man længes efter at slutte den. Jeg lignede lort, men det gjorde alle andre også – de var bare på vej på arbejde. Vi så allesammen trætte ud, men af forskellige årsager. Mine 15 cm hæle har muligvis afsløret mig, men wtf, det var billigere end en taxa, og i stedet for en klam kebab kunne jeg smutte i Fakta på hjemvejen og købe noget ordentligt mad. Hurra!

Ovenstående er som indlægstitlen afslører billeder af hår og make-up fra i går. Jeg kan bedst lide at have håret oppe, når jeg er ude, for jeg får det altid bragende varmt!

Nu vil jeg nuppe en clementin og en morfar. Vi ses på den anden side!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.