Want: Topshop Faux Ponyhair Boots

Min dejlige mor er stadig på besøg, og i dag futtede vi ind til indre by og tog en tur op og ned ad Købmagergade og en snas af Strøget. Traditionen tro endte der mere end én ting i min kurv på mamas regning, og det skal man jo ikke brokke sig over. Det var bælgravende mørkt, da vi kom hjem, så herligehederne må I vente med at se, men så kan I jo joine mig i übersavl over ovenstående booties i mellemtiden.

Turen måtte jo nødvendigvis gå til Topshop, da jeg endnu ikke har opgivet håbet om den fantastiske clutch, som der selvfølgelig ikke var skyggen af. Til gengæld vrimlede det med alskens andre gode sager, og jeg kæmpede en brav kamp for at holde mig i skindet. Det er intet mindre end en fremragende Topshop kollektion denne sæson.

Det værste var at forlade disse faux ponyskin støvler. Billederne er slet ikke i nærheden af at retfærdiggøre deres awesomeness, (hvad er det for nogle underlige vinkler at tage billederne i, Topshop?!) og havde de ikke kostet 1700 bobs, var de helt sikkert røget med hjem.

Btw, i disse dage er der hele 20% off med gyldigt studiekort, jeg mener, det gælder til d. 13. november. Bestemt værd at tage med!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.