Originalen eller knock-off’en?

Jeg har længe været på jagt efter den perfekte vinterstøvle. Især om vinteren vil jeg gerne have lidt hælhøjde på mine sko, fordi resten af ens outfit ofte bliver så praktisk på grund af vejret. Efter sidste års horrible vinter har jeg dog måttet acceptere, at tynde hæle ikke er din ven, når der er sne og islag, så denne gang gik jeg på jagt efter en chunky hæl, der stadig gav lidt edge og femininitet til skoen. Da jeg fandt disse skønheder fra Maurie and Eve, var jeg solgt. Jeg er vild med de lyse, neutrale farver, som passer til alt, men alligevel er en afveksling fra de sædvanlige mørke farver, der ofte dominerer vinterstøvler.

MEN! Så var det jeg tilfældigvis faldt over disse sko i Asos’ clearance-sektion, og det er jo tydeligt at se, hvorfra Asos har sin inspiration. Og her kommer dilemmaet så. For selvom Asos-modellen er sat helt ned til 330 kr., og Maurie and Eve modellen koster $189 + told, moms og fragt(endda sat ned fra $300), så fås Asos’ version kun i denne mørke navy. Nårh ja, og så er jeg i princippet rygende imod knock-offs. Og det her er vist bare mere end ‘inspireret af’…

Jeg ender nok med originalen. Jeg skal bare lige se, om det ikke kunne være muligt at finde den i Europa, så jeg slipper for den pokkers told…

Kommentarer (2)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.