New Love

Posten har lige været her med en pakke fra Asos. Det er altid spændende, om det, man bestiller, nu er lige så fint i virkeligheden, og om det passer. I dette tilfælde var jeg mest spændt på den nederdel, jeg forelskede mig hovedkulds i… Og den er perfekt! Den har en længde, der gør, at den kan fungere både til hverdag og fest afhængig af, hvad man sætter den sammen med. Farven er en smuk sennepsgul, der er den perfekte kombination af opsigtsvækkende og diskret. Og stoffet har simpelthen så meget movement! Selv bæltet overraskede mig! Det vil jeg helt sikkert også bruge til andre outfits. Hvis I er lige så begejstret som mig, kan den købes her. Den fås også i to andre farver.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.